Velkommen til LVH fysiurgiske massageklinik.
LVH står for:
L= Liv
V= Velvære
H= Helbred
Gennem hele vores liv bruger vi massage uden egentlig at tænke over det. Hvis man slår sig på armen, gnider man automatisk hånden hen over stedet, hvor smerterne er. Ved mavesmerter stryger vi hånden på maveskindet. Som forældre krammer og holder vi instinktivt vores børn for at berolige dem. Hvis nogen trænger til trøst eller beroligelse, holder vi hånd eller lægger en arm rundt om dem. Vi har alle et indbygget instinkt, hvor vi bruger berøring som smertestillende og beroligende "medicin". Berøring er en grundlæggende del af vores liv. Massage er berøring.
Jeg tager imod dig, hvad enten du skal have massage som behandling for opståede skader eller som ren og skær afslapning og velvære.